Stille og roligt. DETTE SKOLEÅR.

Ja, igen er det lang tid siden, jeg har skrevet, men vil gerne til at i gang igen.
Det er svært at komme sig, når man har mistet en så tæt, men det går, når man har fantastiske mennesker omkring sig.
Som en lille opdatering, kom jeg, kort efter min brors begravelse, på institution. Her har jeg været siden slutningen af februar. Til tider er det hårdt, men jeg er glad for det. Jeg har fået nogle søde veninder og er begyndt at se fremad.

Men jeg vil lige skrive lidt om det her skoleår, for det er et, der har skilt sig ud. Et, som aldrig bliver glemt. Et, med så mange nedture og omvæltninger.

I august sidste år startede jeg på Sydvestfyns Efterskole. Min angst blev slemmere og slemmere, en måned senere kom jeg på sygehuset af en overdosis af panodiler. Præcis den dag jeg fyldte 16 1/2. Jeg blev smidt ud.
En måned senere startede jeg igen på Eisbjerghus efterskole. Jeg var også ligge startet på mine angst og tics piller, som fik mig til at tage voldsomt på. Men det gik rigtig godt på Eis. Dog blev mit hjerte knust i januar. Men Eis gik helt fint, indtil min ene roomie gik ud,  for jeg kunne ikke rigtig med den anden. Lidt efter blev jeg smidt ud, fordi jeg blev sur over at være der. De mente, at jeg truede med selvmord (lie).
En dag efter jeg var blevet smidt ud, blev min bror smidt ud hjemmefra. Det var en onsdag. Om fredagen ændrede mit liv sig. Min bror var død. Selvmord, spring fra 11. sal.
Lidt tid efter kom jeg, som sagt, hen på institutionen, Frørupskolen.
Det begyndte at se lysere ud, da jeg søgte ind på Midtfyns Gymnasiums autisme-klasse, og kommunen ville give penge til, at jeg så kunne bo på kollegium. Det så lyst ud, men jeg fik afslag. De vidste ikke, hvordan de skulle håndtere mig.
Men nu har vi endelig en plan for næste år, det kræver bare, at kommunen giver lidt penge, kun et beløb på 1100. VUC efter sommerferien, to HF-enkeltfag, tysk og matematik og et 10. klassesfag, engelsk. Og så får jeg fast arbejdsplan og bliver boende på Frørup.
Én ting har jeg dog lært af alt dette. Der kan komme så meget lort, men jeg er stærk nok, og jeg kan klare det!
Dette her år har ændret mig rigtig meget, men det er et skridt videre. Der har været så mange omvæltninger, flere end mange nok kunne overskue. Nu gør jeg, hvad jeg kan for at have det godt. Jeg ser positivt på tingene og vælger at smile i stedet for at græde over, at jeg har gennemgået alt det her. Det har ført mig videre og gjort mig til et stærkt menneske.

Jeg takker af for i dag. Håber, at I har det godt derude.
Slutter af med en god sang!
Breaking Benjamin - You fight me

- Tell