Nu har jeg lyst til at brokke mig lidt.
Jeg er så træt af alle dem, der skriver en status, og lægger et billede ind af sig selv, hvor der absolut ingen sammenhæng er!
Ja, "Godnat facebook" og så et billede af dig, hvor du gør alt for at folk skal ligge mærket til dine boobs, flot.
I dag så jeg fx et opslag, hvor der stod et citat om kærlighed og venskaber, hvor der nedenunder er et billede af personen, som har dullet sig op.
Når I lægger billeder op af jer selv, vil I så ikke nok være søde bare at skrive noget relevant eller bare lade være med at skrive noget? Så virker man ikke så selvglad. Seriøst, måske er det bare mig, hate eller lad være. Jeg finder det bare utroligt irriterende, at folk smider billeder af sig selv op og begrunder det med noget, man skal langt, langt ud på landet med.
Just my opinion - it's kinda my blog anywayyay.
"All in all is all we are"
.
Lev - som skulle du dø i morgen, Drøm - som skulle du leve for evigt
vi kan, hvad vi vil.
fredag den 5. oktober 2012
mandag den 1. oktober 2012
mandag den 23. juli 2012
*FERIE"
Paella, paella, paella, sangria, paella, tapas, paella, paella, hvidvin, paella, paella, sangria, pealla.
Det handlede min tur til Barcelona om, sådan ca.
Jeg nyder ferien, har både været i Barcelona i ti dage, været på camping i fem dage med mor, far og lille kusine Marie, været i Ree Dyrepark og Djurs Sommerland med de tre, og så på Bakken med heeeele familien og set Cirkusrevyen om aftenen. Igen er jeg på Frørup, det er nu rart at være tilbage. Desuden er jeg også begyndt at arbejde igen og har tre vagter denne uge. Skønt!
Mit værelse roder ad helvedes til, rent ud sagt, jeg lå i sengen hele dagen i går, fordi jeg ku', og jeg ligger bare og savner at tage billeder.. Der er bare intet at fotografere herude! Dysh.
Ellers er der sgu ikke det store her fra. ;-)
Koldskål er kommet for at bliii'.
- Tell.
Det handlede min tur til Barcelona om, sådan ca.
Jeg nyder ferien, har både været i Barcelona i ti dage, været på camping i fem dage med mor, far og lille kusine Marie, været i Ree Dyrepark og Djurs Sommerland med de tre, og så på Bakken med heeeele familien og set Cirkusrevyen om aftenen. Igen er jeg på Frørup, det er nu rart at være tilbage. Desuden er jeg også begyndt at arbejde igen og har tre vagter denne uge. Skønt!
Mit værelse roder ad helvedes til, rent ud sagt, jeg lå i sengen hele dagen i går, fordi jeg ku', og jeg ligger bare og savner at tage billeder.. Der er bare intet at fotografere herude! Dysh.
Ellers er der sgu ikke det store her fra. ;-)
Koldskål er kommet for at bliii'.
- Tell.
fredag den 22. juni 2012
Stille og roligt. DETTE SKOLEÅR.
Ja, igen er det lang tid siden, jeg har skrevet, men vil gerne til at i gang igen.
Det er svært at komme sig, når man har mistet en så tæt, men det går, når man har fantastiske mennesker omkring sig.
Som en lille opdatering, kom jeg, kort efter min brors begravelse, på institution. Her har jeg været siden slutningen af februar. Til tider er det hårdt, men jeg er glad for det. Jeg har fået nogle søde veninder og er begyndt at se fremad.
Men jeg vil lige skrive lidt om det her skoleår, for det er et, der har skilt sig ud. Et, som aldrig bliver glemt. Et, med så mange nedture og omvæltninger.
I august sidste år startede jeg på Sydvestfyns Efterskole. Min angst blev slemmere og slemmere, en måned senere kom jeg på sygehuset af en overdosis af panodiler. Præcis den dag jeg fyldte 16 1/2. Jeg blev smidt ud.
En måned senere startede jeg igen på Eisbjerghus efterskole. Jeg var også ligge startet på mine angst og tics piller, som fik mig til at tage voldsomt på. Men det gik rigtig godt på Eis. Dog blev mit hjerte knust i januar. Men Eis gik helt fint, indtil min ene roomie gik ud, for jeg kunne ikke rigtig med den anden. Lidt efter blev jeg smidt ud, fordi jeg blev sur over at være der. De mente, at jeg truede med selvmord (lie).
En dag efter jeg var blevet smidt ud, blev min bror smidt ud hjemmefra. Det var en onsdag. Om fredagen ændrede mit liv sig. Min bror var død. Selvmord, spring fra 11. sal.
Lidt tid efter kom jeg, som sagt, hen på institutionen, Frørupskolen.
Det begyndte at se lysere ud, da jeg søgte ind på Midtfyns Gymnasiums autisme-klasse, og kommunen ville give penge til, at jeg så kunne bo på kollegium. Det så lyst ud, men jeg fik afslag. De vidste ikke, hvordan de skulle håndtere mig.
Men nu har vi endelig en plan for næste år, det kræver bare, at kommunen giver lidt penge, kun et beløb på 1100. VUC efter sommerferien, to HF-enkeltfag, tysk og matematik og et 10. klassesfag, engelsk. Og så får jeg fast arbejdsplan og bliver boende på Frørup.
Én ting har jeg dog lært af alt dette. Der kan komme så meget lort, men jeg er stærk nok, og jeg kan klare det!
Dette her år har ændret mig rigtig meget, men det er et skridt videre. Der har været så mange omvæltninger, flere end mange nok kunne overskue. Nu gør jeg, hvad jeg kan for at have det godt. Jeg ser positivt på tingene og vælger at smile i stedet for at græde over, at jeg har gennemgået alt det her. Det har ført mig videre og gjort mig til et stærkt menneske.
Jeg takker af for i dag. Håber, at I har det godt derude.
Slutter af med en god sang!
Breaking Benjamin - You fight me
- Tell
Det er svært at komme sig, når man har mistet en så tæt, men det går, når man har fantastiske mennesker omkring sig.
Som en lille opdatering, kom jeg, kort efter min brors begravelse, på institution. Her har jeg været siden slutningen af februar. Til tider er det hårdt, men jeg er glad for det. Jeg har fået nogle søde veninder og er begyndt at se fremad.
Men jeg vil lige skrive lidt om det her skoleår, for det er et, der har skilt sig ud. Et, som aldrig bliver glemt. Et, med så mange nedture og omvæltninger.
I august sidste år startede jeg på Sydvestfyns Efterskole. Min angst blev slemmere og slemmere, en måned senere kom jeg på sygehuset af en overdosis af panodiler. Præcis den dag jeg fyldte 16 1/2. Jeg blev smidt ud.
En måned senere startede jeg igen på Eisbjerghus efterskole. Jeg var også ligge startet på mine angst og tics piller, som fik mig til at tage voldsomt på. Men det gik rigtig godt på Eis. Dog blev mit hjerte knust i januar. Men Eis gik helt fint, indtil min ene roomie gik ud, for jeg kunne ikke rigtig med den anden. Lidt efter blev jeg smidt ud, fordi jeg blev sur over at være der. De mente, at jeg truede med selvmord (lie).
En dag efter jeg var blevet smidt ud, blev min bror smidt ud hjemmefra. Det var en onsdag. Om fredagen ændrede mit liv sig. Min bror var død. Selvmord, spring fra 11. sal.
Lidt tid efter kom jeg, som sagt, hen på institutionen, Frørupskolen.
Det begyndte at se lysere ud, da jeg søgte ind på Midtfyns Gymnasiums autisme-klasse, og kommunen ville give penge til, at jeg så kunne bo på kollegium. Det så lyst ud, men jeg fik afslag. De vidste ikke, hvordan de skulle håndtere mig.
Men nu har vi endelig en plan for næste år, det kræver bare, at kommunen giver lidt penge, kun et beløb på 1100. VUC efter sommerferien, to HF-enkeltfag, tysk og matematik og et 10. klassesfag, engelsk. Og så får jeg fast arbejdsplan og bliver boende på Frørup.
Én ting har jeg dog lært af alt dette. Der kan komme så meget lort, men jeg er stærk nok, og jeg kan klare det!
Dette her år har ændret mig rigtig meget, men det er et skridt videre. Der har været så mange omvæltninger, flere end mange nok kunne overskue. Nu gør jeg, hvad jeg kan for at have det godt. Jeg ser positivt på tingene og vælger at smile i stedet for at græde over, at jeg har gennemgået alt det her. Det har ført mig videre og gjort mig til et stærkt menneske.
Jeg takker af for i dag. Håber, at I har det godt derude.
Slutter af med en god sang!
Breaking Benjamin - You fight me
- Tell
lørdag den 18. februar 2012
Hvil i fred.♥
Dårlig nyhed efter dårlig nyhed.
I morges, omkring fem-tiden, sprang min bror ud fra et højhus og døde omgående.
I middags fik vi beskeden. Vi kom op og skulle identificere ham. At se et menneske ligge så fredeligt, dødt. Jeg har aldrig set noget værre i hele mit liv.
Martin, jeg elsker dig fra solen og helt tilbage igen. Selvom vi så ofte har skændes, så ville jeg nu gøre alt for sådant et skænderi. Alt for at se dig smile, le.
Du kæmpede en brav kamp, men når man ikke får den hjælp, man råber efter, er det svært.
Jeg håber, at Gud tager sig godt af dig nu.
Hvis i fred, min dejlige bror.
I morges, omkring fem-tiden, sprang min bror ud fra et højhus og døde omgående.
I middags fik vi beskeden. Vi kom op og skulle identificere ham. At se et menneske ligge så fredeligt, dødt. Jeg har aldrig set noget værre i hele mit liv.
Martin, jeg elsker dig fra solen og helt tilbage igen. Selvom vi så ofte har skændes, så ville jeg nu gøre alt for sådant et skænderi. Alt for at se dig smile, le.
Du kæmpede en brav kamp, men når man ikke får den hjælp, man råber efter, er det svært.
Jeg håber, at Gud tager sig godt af dig nu.
Hvis i fred, min dejlige bror.
tirsdag den 14. februar 2012
Update
Kære alle blog-læsere,
Jeg har ikke blogget i rigtig lang tid, hvilket I fortjener en forklaring på.
Jeg har haft en rigtig hård periode, som stadig er i gang.
Min yndlings-roomie stoppede på efterskolen, og siden da er det bare gået ned ad bakke; psykologen, kærlighed, venskaber - tjaah, meget kunne jeg nævne.
Nu er situationen den, at jeg er blevet smidt ud fra Eisbjerghus Efterskole.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv for tiden, så hvis I generelt ikke hører noget fra mig fremover, er det sikkert derfor. Jeg har brug for at falde lidt ned og få styr på tingene.
For anden gang på et skoleår, skal jeg pakke en masse minder ned, prøve at komme videre, sige farvel til folk jeg har lukket ind i livet, indse, at jeg igen har været for stor en mundfuld for en normal skole.
Det er ikke nogen rar følelse, og derfor tager det sikkert også tid, før jeg kommer op at stå igen.
Tak.
Jeg har ikke blogget i rigtig lang tid, hvilket I fortjener en forklaring på.
Jeg har haft en rigtig hård periode, som stadig er i gang.
Min yndlings-roomie stoppede på efterskolen, og siden da er det bare gået ned ad bakke; psykologen, kærlighed, venskaber - tjaah, meget kunne jeg nævne.
Nu er situationen den, at jeg er blevet smidt ud fra Eisbjerghus Efterskole.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv for tiden, så hvis I generelt ikke hører noget fra mig fremover, er det sikkert derfor. Jeg har brug for at falde lidt ned og få styr på tingene.
For anden gang på et skoleår, skal jeg pakke en masse minder ned, prøve at komme videre, sige farvel til folk jeg har lukket ind i livet, indse, at jeg igen har været for stor en mundfuld for en normal skole.
Det er ikke nogen rar følelse, og derfor tager det sikkert også tid, før jeg kommer op at stå igen.
Tak.
mandag den 16. januar 2012
OSO
Lige pt. har jeg OSO i skolen, Obligatorisk Selvvalgt Opgave.
Jeg har valgt emnet Fotograf, så det er det, jeg beskæftiger mig med i denne her uge.
På en måde kan jeg ikke fortryde det, men jeg er begyndt på en ny historie.. så hvor ville jeg dog gerne havde taget forfatter i stedet for! Men er nu meget glad for fotograf.
Men ja, jeg har været ude for at tage billeder, hvor jeg vil lægge et par af dem ind, thihi (dog er det første fra sommers).
Jeg har valgt emnet Fotograf, så det er det, jeg beskæftiger mig med i denne her uge.
På en måde kan jeg ikke fortryde det, men jeg er begyndt på en ny historie.. så hvor ville jeg dog gerne havde taget forfatter i stedet for! Men er nu meget glad for fotograf.
Men ja, jeg har været ude for at tage billeder, hvor jeg vil lægge et par af dem ind, thihi (dog er det første fra sommers).
Abonner på:
Opslag (Atom)
