Dog vil jeg gerne skrive under på, at det har været yderst specielt for mig.
min blog siger således:
Lev - som skulle du dø i morgen, Drøm - som skulle du leve for evigt
Disse ord er alle på baggrund af dette år. På grund af dettes års værste rid, hvor jeg igen kom op igen.
vi kan, hvad vi vil.
Jeg har haft alvorlige nedture og stærke opture, som har fået mig på rette spor igen.
Jeg blev diagnosticeret og lærte at forstå mig selv.
Jeg var nede i Catalonien og fik de bedste minder.
Jeg lærte, at jeg skal kæmpe, i stedet for at give op. Jeg kan komme langt, jeg er stærk, og angsten kan overvindes.
Jeg har hadet og elsket, mødt fantastiske mennesker.
Jeg sluttede et liv, for at starte et nyt, et liv med håb og tro.
Selvom dette år har ladet mig tage nogle af mine sværeste valg og fået mig til at gå igennem ting, jeg aldrig vil gå i gennem igen, vil jeg kalde det et godt år. Jeg er kommet så meget videre, mine venner og min familie har været her for mig, og jeg er kommet på rette spor igen. Jeg har mennesker omkring mig, som endelig kan forstå mig, og jeg behøver ikke at blive bange for min fremtid igen, for der er folk, som rent faktisk støtter mig og vil mig det bedste.
Der er flere personer, som jeg ønsker at takke af hele mit hjerte, og jeg tror godt, at de ved hvem de er.
Dem, som har hjulpet mig igennem de hårde perioder, givet mig smil på læben og fået mig til at elske livet, det er dem, der fortjener et stort tak. <3
Et godt, men smertefuldt år.
Godt nytår til alle! Med ønske om, at I alle har haft og får et fremragende år, siger jeg mange tak for dette år sammen med jer.



