.

Lev - som skulle du dø i morgen, Drøm - som skulle du leve for evigt

vi kan, hvad vi vil.

lørdag den 18. februar 2012

Hvil i fred.♥

Dårlig nyhed efter dårlig nyhed.

I morges, omkring fem-tiden, sprang min bror ud fra et højhus og døde omgående. 

I middags fik vi beskeden. Vi kom op og skulle identificere ham. At se et menneske ligge så fredeligt, dødt. Jeg har aldrig set noget værre i hele mit liv.

Martin, jeg elsker dig fra solen og helt tilbage igen. Selvom vi så ofte har skændes, så ville jeg nu gøre alt for sådant et skænderi. Alt for at se dig smile, le.
Du kæmpede en brav kamp, men når man ikke får den hjælp, man råber efter, er det svært.
Jeg håber, at Gud tager sig godt af dig nu.
Hvis i fred, min dejlige bror.

tirsdag den 14. februar 2012

Update

Kære alle blog-læsere,
Jeg har ikke blogget i rigtig lang tid, hvilket I fortjener en forklaring på.
Jeg har haft en rigtig hård periode, som stadig er i gang.
Min yndlings-roomie stoppede på efterskolen, og siden da er det bare gået ned ad bakke; psykologen, kærlighed, venskaber - tjaah, meget kunne jeg nævne.
Nu er situationen den, at jeg er blevet smidt ud fra Eisbjerghus Efterskole.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv for tiden, så hvis I generelt ikke hører noget fra mig fremover, er det sikkert derfor. Jeg har brug for at falde lidt ned og få styr på tingene.
For anden gang på et skoleår, skal jeg pakke en masse minder ned, prøve at komme videre, sige farvel til folk jeg har lukket ind i livet, indse, at jeg igen har været for stor en mundfuld for en normal skole.
Det er ikke nogen rar følelse, og derfor tager det sikkert også tid, før jeg kommer op at stå igen.
Tak.