Catalonien

Det sted, som jeg savner så forbandet meget.
Til tider ville jeg bare ønske, at jeg kunne lægge alt bag mig og flygte derned. Sidde på græsset midt i Esparreguera, kigger på optog i Barcelona, spille basket ball, tale med fremmede drenge og kalde dem grimme ord på dansk, gå over broen i Esperreguera og kigge ned på de flotte marker, kvaje mig i tennis, give kindkys, shoppe løs, ligge på stranden og slikke sol, være til fest, spise en masse salat og spansk omelet, drikke friskpresset appelsinjuice hver morgen, drikke mig helt fyldt med Trina, lære catalanske ord, lære folk at sige mit navn, nyde solen og kigge på den flotte lærer, som er på Schola El Puig..

Ja, nogle gange ville det bare være rart at komme lidt væk. Komme ned til noget, som man savner, ned til et sted, hvor man har det godt. Ærlig talt har jeg været i Danmark længe nok nu, jeg har ikke lyst til at være her længere. Tjaah, jeg har vidst fået en underlig, ny form for hjemve. Et stort savn.
Jeg håber snart på at vende tilbage, håber på at se mine venner igen. Ned til glæden.
Nu er det lidt trist, men sådan er det jo til tider. Vi har vel alle noget, vi savner?